Samfund

Succesfuldt Bondens Marked på Gisselfeld

Gisselfeld: Dagene op til dette års Bondens Marked var præget af naturens hærgen og natten op til weekenden var ikke meget bedre, men Bondens Marked vandt og blev en stor succes.

I ugen op til afholdelsen af Bondens Marked på Gisselfeld Kloster syd for Haslev gik vejrguderne lidt amok over området omkring Gisselfeldt med voldsomme storme, som ødelagde en hel del af træerne i og omkring den flotte park ved Gisselfeld Kloster.

Natten til lørdag var det ikke meget bedre, men tidlig lørdag morgen stilnede det hele af og arrangørerne kunne ånde lettet op da weekenden nu bød på en blandning af gråvejr og solskinsvejr som skiftede weekenden over.

Rigtig mange mennesker lagde vejen forbi både lørdag og søndag, hvor Bondens Marked løb af stablen og alle fik en helt fantastisk kulinarisk oplevelse. Både indendøre og udenfor var der opstillet et hav af spændende boder hvor man kunne sikre sig spændende smagsprøver af både mad og drikke.

Ingen som havde besøgt Bondens Marked behøvede at gå hjem og spise efter besøget, da det helt enorme udbud af udstillere sagtens kunne mætte enhver mave med de mange lækkerier som strakte sig lige fra spændende brød, lækre pølser af enhver slags samt smagsprøver på både saft og vin.

Endnu en gang er det lykkedes for arrangørerne at arrangere et Bondens Marked på Gisselfeld Kloster, som tiltrak en masse mennesker, som kunne gå hjem med en rigtig god smagsoplevelse i maven efter besøget.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer