Sundhedscenter afholder temaaften: Kæmp mod kræften
På sundhedscentrets temaaften kan man høre spændende oplæg om canabis, alternativ behandling og trivsel.
Torsdag den 8. februar fra klokken 17.30 til 20.30 kan man høre om cannabis, alternativ behandling og trivsel på Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78 i Faxe
Program
Klokken 17.30-18.00
- Velkomst, præsentation og besøg på stande
Klokken 18.00 – 19.00
- Foredrag ’Behøver det gå mænd så dårligt med kræft?’ ved Svend Aage Madsen. Forskningsleder på Rigshospitalet sætter fokus på, hvad du selv kan gøre for at holde dig frisk og aktiv længst muligt. Han fortæller om mænds sundhed og trivsel og om, hvad mænd selv tænker – og om der er noget at gøre.
Klokken 19.30 – 20.15
- Foredrag ’Alternativ behandling, Cannabis og kræft’ ved Nanna Cornelius. Projektleder for alternativ behandling hos Kræftens Bekæmpelse. Som tidligere forsker giver Nanna sit bud på, hvordan man navigerer i junglen af alternative behandlingsmuligheder.
Der er mulighed for at købe kaffe, te, sandwich og kage.
Har du spørgsmål kan du kontakte leder af Sundhedscenter og sundhedsfremme: Birgitte Espenhein Bang på telefon: 5620 4969
Arrangementet kræver tillmelding. Man kan hente en gratis billet på Faxe Sundhedscenter i Café Ådalen på hverdage mellem klokken 8 og 15 eller reservere en billet i forvejen på e-mail bbang@faxekommune.dk.
Besøg stande:
- Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Faxe v/formand Susanne Ulk
- Kræftens Bekæmpelse – Livsrum, Næstved v/værtsfrivillig Bjarne Birger Nielsen
- Prostatakræftforeningen PROPA v/Poul Erik Andersen, Lokalgruppe Sydsjælland
- Hårologi v/Rikke Ernstpriis, der laver specielt designede parykker.
- Dansk Brystkræft Organisation v/formand Eva Bundesen, Mimi Petersen og Vivi Riis-Nielsen
- Manuel fysioterapi for kræftramte v/ Karin Mølgaard
- Vi strikker med hjertet v/Tove Lykke Olesen (strikkede brystproteser)
- Præsentation af Faxe Kommunes sundhedstilbud ved sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Kommentarer