Faxe Ladeplads

SuperBrugsen har uddelt 10.000 kroner

Fx_lps_superbrugsen

Faxe Ladeplads: Kunderne i SuperBrugsen i Faxe Ladeplads har været med til at fordele penge til tre lokale projekter

Som led i et stort støtteprojekt i de danske brugser har SuperBrugsen i Faxe Ladeplads netop uddelt 10.000 kroner til tre lokale projekter. De udvalgte projekter var hver garanteret 1.000 kroner. Resten af pengene er blevet fordelt af butikkens kunder, der har fået en donationsmønt hver gang de har handlet. Den har de så puttet i den bøtte der repræsenterer det projekt de helst vil støtte. Afstemningen, der har løbet siden august er nu afgjort, og pengene er fordelt mellem Faxe Ladeplads Idrætsforenings U14 Fodbold  der har fået 4.461 kroner, Forældreforeningen Hylleholt der har fået 3.410 kroner og Løbeklubben Sibirien der har fået 2.129 kroner.

Frem til den 23. december kan kunderne i alle de 230 danske brugser vælge mellem tre velgørende organisationer; Børns Vilkår, CARE Danmark og Mødrehjælpen. Lillejuleaften den 23. december tælles stemmerne sammen, og der fordeles en million kroner mellem de tre alt efter, hvor mange mønter de hver har fået.

Kommentarer