SuperBrugsen holder vinsmagning i Dalby forsamlingshus
SuperBrugsen Dalby byder på gode sommer- og grill-vine til vinsmagningen, der foregår i Dalby forsamlingshus.
Tirsdag den 30. maj klokken 18.00 afholder SuperBrugsen Dalby vinsmagning ved tidligere vinchef i Coop, Erik Larsen, i Dalby forsamlingshus.
Erik Larsen har haft mange forskellige jobs i Coop og i perioden 1995 til 2012, hvor han gik på pension, var han vin chef for alle Coops kæder. Han er manden bag mange af de kendte Coop vine bl.a. Hardy fra Australien, Sunrise og Diablo fra Chile, Santa Ana fra Argentina, Spier fra Sydafrika, Ravens Wood fra Californien, samt mange europæiske vine fra Fontanafredda, Villa Anaberta fra Italien med Jairo og Canaja og mange flere.
Erik Larsen har besøgt vinproducenterne mange gange og kender vejen fra jord til bord. Hans fokus har altid været at finde vine der passer til danskernes smag og krav til kvalitet og rimelige priser.
– Temaet for vores vin aften er ”Gode sommer og grill vine” og vi har sammen med Erik udvalgt en række vine, hvide, rose og rødvine, som med Erik´s ord betegnes som det bedste og mest spændende vine, til prisen, i vores sortiment, oplyser brugsuddeler Claus Christensen, fra SuperBrugsen i Dalby.
Erik Larsen præsenterer de enkelte vine på en ukompliceret facon og fortæller historien bag indkøbet af netop disse vine, samt giver ideer til hvilke mad de passer til.
Efter vinsmagningen vil der være oste-pølsebord, som er med i prisen.
Billetterne koster 150 kroner og de kan købes allerede nu i kiosken.
Kommentarer