SuperBrugsen og Leopold afholder fællesspisning
Kulturhuset Leopold og Superbrugsen i Karise inviterer fremover til fællesspisning den sidste onsdag i hver måned
Onsdag den 25. oktober klokken 18.00 inviterer Kulturhuset Leopold og SuperBrugsen i Karise for anden gang til fællesspisning i Kulturhuset Leopold på Bredgade 22 i Karise.
Menuen denne onsdag er hakkebøf med bløde løg, sovs og kartofler m.m. Dertil kan man købe drikkevarer til fornuftige priser.
Foreløbig er det aftalt at der afholdes fællesspisning hver måned indtil sommeren næste år, bortset fra december måned. Arrangørerne lover desuden at der vil være overraskelser alle gange.
Dørene åbnes klokken 17.30 og der spises cirka klokken 18.00.
Det koster 70 kroner at deltage i fællesspisningen – børn under 12 år 35 kroner. Billetter kan købes i SuperBrugsen Karise og i Kulturhuset Leopold på Bredgade 22 i Karise. Der er et begrænset antal billetters, så det er først til mølle.
Kommentarer