Sur smiley og bøde på 5.000 Kr. til Dino’s Pizza i Rønnede

Rønnede: Fødevarekontrollen udstedte ved et kontrolbesøg den 7. juli en bøde og en sur smiley til Dino´s Pizza på Butikstorvet 9 i Rønnede
Allerede ved forrige kontrolbesøg den 26. maj fandt fødevarekontrollen at Pizzariaet´s dokumentation for nedkøling ikke var troværdig, da alle temperaturmålinger på nedkøling af fødevarer var helt ens. Fødevarekontrollen fandt desuden ingen brugbare termometre. De termometre, som Dino´s Pizza fremviste var hhv. infrarød måler og et stegetermometer, der ikke kan vise køletemperaturer. Dino´s Pizza forklarede fødevarekontrollen at de havde forsøgt at købe et termometer, og ville købe et termometer i morgen.
Ved førdevarekontrollens opfølgning hos Dino´s Pizza den 7. juli var forholdet stadig ikke bragt i orden. Der var denne gang slet ikke lavet dokumentation af nedkøling siden sidste kontrolbesøg, og derfor fik Dino´s Pizza et bødeforelæg på 5.000 kr. og en sur smiley.
Kommentarer