Haslev

Sus fandt fællesskabet

Følelsen af ensomhed og isolation sendte Sus på jagt efter nye mennesker og bekendtskaber. Her stødte hun på Boblberg.

 

32-årige Sus Cubbin fra Haslev, havde i længere tid haft lyst til at møde nye mennesker. Hun har både mand og to børn, men børnene var blevet halvstore, 10 og 11 år – og det gav overskud og plads til nye venskaber.

Problemet var at finde dem! Men så stødte hun på Boblberg.

 

Sygdom satte stopper for hendes sociale liv

Sus er førtidspensionist, og da hun har flere psykiske diagnoser samt efterfølgende at have fået fysiske problemer, var det med at møde nye mennesker med en rollator en stor udfordring, hun var lidt bange for at gå ud i verden:

– Folk kan godt se ned på en 32-årig med rollator, siger hun.

Derfor kom opdagelsen af Boblberg, som vejen ud blandt andre: – På Boblberg har man mulighed for at forklare sig, inden man mødes, og på den måde bliver man ikke mødt med fordomme, erkender Sus. Dette talte hun med sin mand om.

 

Sus overvandt sin frygt
Sus’ mand havde på det lokale værested, Perlen, set en plakat fra Boblberg og efter en god snak med sin mand, besluttede Sus sig for at oprette sig på Boblberg. Her kontaktede hun sig på en kvindes ”bobl”, hvor hun søgte andre til gåture med hende og hendes hund. Da Sus ikke havde noget at miste, kontaktede hun kvinden og de mødtes til gåture. Efterfølgende fik Sus samlet modet til selv at lave en bobl, og her søgte hun nye veninder, til gåture og cafébesøg. Dét gav pote og Sus har i dag mødtes med flere gennem Boblberg!

 

For Sus var det den helt rigtige måde at møde nye mennesker på
For Sus var det den ideelle måde at komme i kontakt med andre mennesker. På Boblberg kunne Sus forklare sin situation før de mødtes, hvilket gjorde at Sus også mødte andre mennesker der kæmpede med samme diagnoser som hende selv.
”Det var rart med en, som kunne sætte sig ind i de ting man selv gik igennem, og det var rart at have en at snakke med omkring det”.

Boblberg.dk er en gratis digital platform for fællesskaber, hvor man kan finde andre med fælles interesser. Boblberg har i dag mere end 225.000 medlemmer på platformen.

Læs mere om Boblberg og opret dig her: https://boblberg.dk/

 

 

Kommentarer