Svampe og biller truer de lokale asketræer

Bregentved: Bregentved skovdistrikt har måttet fælde syge asketræer på et areal der svarer til 150 fodboldbaner.
Danske asketræer er blevet inficeret med en svampesygdom, kaldet asketoptørre eller aksesyge, der får dem til at sygne hen og dø.
Askesygen har også invaderet aksetræerne i Bregentved skovdistrikt, som har måttet fælde syge træer på et areal der svarer til 150 fodboldbaner. Det skriver TV Øst.
– Hvis ikke vi skovede det nu, så ville det ikke være til at sælge, da svampen ødelægger træet, siger skovfoged Jesper Hvid Jørgensen fra Bregentved skovdistrikt til TV Øst.
Aske er værdsat for det fine ved og det bruges blandt andet til møbler og gulve. Askedøden koster skovene omkring 50.000 kroner pr. hektar, fordi de døde træer kun kan anvendes til brænde og flis.
Ny trussel på vej til aksetræerne
Den globale opvarmning har betydet at flere og flere invasive insektarter, der normalt ikke hører hjemme på vores breddegrader, slår sig ned og truer de lokale arter.
En bille ved navnet asiatisk pragtbille er på vej til Danmark. Den lægger sine æg under asketræets bark, hvor laverne forpupper sig og borer sig igennem barken. Billen er allerede i Europe, den er fundet vest for Moskva og den bevæger sig mod vest med cirka 50 kilometer om året. De skønner at det kun er et spørgsmål om tid før den nå til Danmark.
– Billen er desværre blevet indført til Moskva, hvorfra den har bredt sig vestpå. Den har slået millioner af asketræer ihjel i USA og Canada, som den kom til ved en fejl, forklarer Erik Kjær, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning under Københavns Universitet til dr.dk.
Billen har en dansk slægtning, men den angriber kun døde asketræer. Forskerne frygter at den asiatiske pragtbille vil kunne give asketræerne dødsstødet.
– De danske asketræer er allerede presset af en sygdommen asketoptørre, og denne bille er sandsynligvis endnu mere aggressiv. Så i sidste ende kan størstedelen af alle asketræer i Europa forsvinde, forklarer Erik Kjær.
– Asketræet er en nøgleart i Danmark, for der er talrige insekter og lignende, som er meget knyttet til asketræer. Så hvis træet bliver udryddet, eller der bare er få tilbage, bliver det er problem for alle de andre arter, der er hjemmehørende der, forklarer Erik Dahl Kjær til Berlingske.
Skovfoged Jesper Hvid Jørgensen tror dog ikke at aksetræerne vil uddø.
– Det er jeg overbevist om, for vi har jo set, da elmesygen kom, der sagde man også, at det var slut med elmen, men der er stadigvæk elme, og der er for mig ikke tvivl om, at det bliver det samme med asken. Når først et stort antal af asketræerne er døde, og der kommer længere mellem dem, så får biller og svampe sværere ved at sprede sig, og så vil der være nogle få træer tilbage, som er resistente, og så vil arten kunne sprede sig igen, siger skovfoged Jesper Hvid Jørgensen.
Ikke første invasion af nye insekterarter
Alene i 2008 blev Danmark invaderet af tre nye arter; centraleuropæisk pragtbille, asiatisk skjoldlus og asiatisk harlekinmariehøne. De første to angriber typisk svækkede træer, mens den asiatiske mariehøne måske helt kan udkonkurrere den hjemlige af slagsen.
Den centraleuropæiske pragtbille var blandt andet skyld i at et stort antal tjørnetræer døde i blandt andet København, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Birkerød og ved Furesøen. Det skriver Information.
Om askesygen
Askesygen, der har asiatiske rødder, blev første gang konstateret i Polen og Litauen. Siden da har den på få år ramt størsteparten af de europæiske aksetræer. Den blev første gang set i Danmark i 2002 i Østjylland. Askesygen har i årene 201 til 2014 bredt sig til skove overalt i Danmark. Det frarådes at plante ask, og skovbruget fælder mange bevoksninger.
Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Kommentarer