Svar til Ivan Lilleng
Debat: 1. Det kan beklageligvis nok engang konstateres, at Ivan Lilleng ikke vil besvare saglige spørgsmål angående det udvalgsområde som Ivan Lilleng har formandsansvar for.
Indsendt af Fl. Duus Mathiesen, Møllevej 54, Kongsted
2. Jeg har ikke bedt dig om at skifte mening!
3. Jeg har derimod efter grundig forudgående konsultation med eksperter udenfor Faxe Kommune stillet dig saglige konkrete spørgsmål, som du indtil nu ikke har besvaret.
Det burde du alvoren taget i betragtning gøre, så vi kan få renset luften!
4. Ivan Lilleng, du oppebærer i indeværende 4-årige byrådsperiode ca. 800.000 kroner i betaling for dit arbejde i folkestyrets tjeneste.
I det private erhvervsliv så ville du ikke have fået mulighed for at agere som du gør her.
5. For mig selv og andre i Kongsted har den fejlbehæftede administration på Teknik- og Miljøområdet været omkostningskrævende og belastende.
6. Følelsen af Faxe i de kredse jeg har kontakt med om dette her er klar – AFMAGT.
Andre eksempler fra din hånd er Pylon sagen, Eco Valley, Gefion og så spildevand.
7. Mit ærinde er apolitisk. Jeg forholder mig til substansen og gældende lovgivning.
8. Jeg dobbelttjekker mine stillede spørgsmål med eksperter i de konkrete sager før jeg stiller dem til dig, Dorte Nybjerg og Knud Erik Hansen.
9. Jeg må konstatere, at I ikke ønsker at svare.
10. Det er Jeres frie valg politisk at benytte denne putte strategi.
Vi andre almindelige borgere må jo så tage den op i 2017 under valgkampen.
Efterskrift: Jeg er ved at læse en større afhandling om reformationen og de strømninger i samfundenes magtstrukturer, der førte frem til Martin Luthers oprør og den betydning det har haft helt op til i dag 500 år efter.
Da du jo ønsker at fremhæve din akademiske tilgang til sagerne – så kan jeg da anbefale dig at dvæle en smule eftertænksomt og selvkritisk ved dette – da det i høj grad handler om politik og troværdighed!
Jeg ønsker alle læsere en glædelig og fredfyldt jul.
Kommentarer