Haslev

Svar på læserbrev: Det bliver kontrolleret

Steen Petersen har i et læserbrev bedt mig redegøre for, hvordan Faxe Kommune kontrollerer at de sociale klausuler i vores byggeopgaver bliver overholdt

Indsendt af  Knud Erik Hansen, borgmester i Faxe Kommune.

Mit svar er, at vi naturligvis løbende fører kontrol med at der bliver arbejdet efter danske overenskomster. Vi er til stede ved byggemøder og på de enkelte byggepladser, og hvis vi ser forhold, der bør undersøges, tager vi straks kontakt til de relevante entreprenører.

Vi har dog indtil nu ikke set eksempler på kommunale byggeopgaver, hvor de sociale klausuler er blevet tilsidesat. Der har været et enkelt tilfælde, hvor vi har haft grund til mistanke, men det foregik ikke på et kommunalt byggeri. Iøvrigt oplever vi, at de danske håndværkere ofte er gode til at give os relevante meldinger, hvis der er forhold, som vi bør se nærmere på.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at vores kontrol er både tilstrækkelig og fornuftig – og at vi på den vis kan sikre, at de regler der sættes op i vores udbud, også bliver efterlevet.

Kommentarer