Faxe Ladeplads

Svar på Morten Hansens læserbrev

 

debat_logo

Debat: Svar og kommentarer til Morten Hansens læserbrev vedrørende Børnehuset Mælkevejen.

Indsendt af Ditte Nielsen, Teglvænget 16, 4654 Faxe Ladeplads

Morten, du skriver i dit seneste læserbrev, at der ikke er andre der tør sige sin mening… Men det gør jeg.

Jeg er ligesom dig forælder til et barn i børnehuset mælkevejen, og er rigtig glad for at det er der mit barn går. Vi er utrolig glade for institutionen og personalet. De gør deres allerbedste med de ressourcer de har, og de gør et godt stykke arbejde. Jeg bliver derfor ked af det og vred, når jeg gang på gang skal læse dine beskyldninger og negative holdninger her på siden. Der er altid plads til forbedringer, men måden hvorpå du gentagne gange nedgør og sviner dem til, kan jeg på ingen måde forestille mig at de har gjort sig fortjent til.

At kommentere på hvad de eventuelt indtager af kage hjemme, om bestyrelsen er fede og om de ryger i deres pauser, hører ingen steder hjemme. Det har ingenting at gøre med dit barns trivsel og burde vel heller ikke kunne genere dig.

Har du mon hørt om udtrykket at feje for egen dør? Eller at man ikke skal smide med sten hvis man bor i glashus? Ja jeg spørger bare…

Jeg er på nogle områder også uenig i deres nye kostpolitik, men ved også at jeg kunne have haft en indflydelse, ved at deltage i udformningen af den, eller ved at være en del af bestyrelsen.

Jeg er sikker på at du ligesom alle andre forældre var inviteret til både forældremøde og generalforsamling i institutionen, men hvor var du???

Der kunne du have haft muligheden for medindflydelse, i stedet for på denne måde at nedgøre folk og deres arbejde.

De gør intet af det, for at være onde mod hverken dig eller din søn, og jeg er sikker på at det ville være bedre for alle parter, hvis du forsøgte at samarbejde og have en ordentlig og voksen dialog.

Kommentarer