Svenning Dalgaard besøger Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/10/svenning_dalgaard.jpg)
Haslev: LOF Haslev inviterer til et gratis foredrag med den mangeårige udenrigskorrespondent Svenning Dalgaard den 10. november
Mandag den 10. november kommer den erfarne og mangeårige DR-korrespondent Svenning Dalgaard, der for nogle år siden skiftede til TV2, til Haslev for at holde et gratis foredrag på Haslev Bibliotek.
Temaet er en opfølgning/tendenser efter EU-valget og hvad det har fået af politisk betydning for samarbejdet i EU.
– Svenning Dalgaard vil også fortælle om, hvordan maskinen og demokratiet fungerer i EU. Samtidig bliver det spændende at høre hans vurdering af sikkerhedssituationen om Helle Thorning virkelig var kandidat til en høj post og, hvad det betyder for Danmark at Margrethe Vestager nu bliver dansk kommissær, siger skoleleder i LOF Haslev Claus Kronborg..
Der er gratis deltagelse, men man bedes tilmelde sig, hvis man ønsker at gøre brug af tilbud om gratis kaffe/the og småkager.
Man kan tilmelde sig on-line på haslev.lof.dk eller på telefon 4068 6100.
Hele foredraget er betalt af EuropaNævnet.
Det gratis foredrag med Svenning Dalgaard foregår mandag den 10. november klokken 19:00 i mødesalen på Haslev Bibliotek.
Kommentarer