Rønnede

Syd-Østsjællands Landboforening ønsker navneskifte

landbocenter_roennede

Rønnede: Bestyrelsen fremlægger i morgen på generalforsamlingen et forslag om navneskifte fra Syd-Østsjællands Landboforening til Østdansk Landboforening

Tirsdag den 18. marts klokken 19 afholder Syd-Østsjællands Landboforening ordinær generalforsamling på Landbocentret i Rønnede. Her skal medlemmerne tage stilling til et navneskifte.

Foreningen har i snart mange år været kendt som Syd-Østsjællands Landboforening, med binavnene Østdansk Landbrugsrådgivning og Danråd & Regnskab Rønnede.

Men nu ønsker bestyrelsen, med 25 års jubilaren Jørgen Petersen i spidsen, at foreningen for fremtiden kun har ét navn: Østdansk Landboforening. Navneskiftet forventes ikke at kunne skabe den store debat ligesom regnskabet heller ikke giver grund til den store debat.

Foreningen havde et overskud i 2013 på 848.909 kroner mod 934.740 i 2012 og samtidigt er egenkapitalen er øget til lidt over 16 millioner kroner.

Klokken 18.15 er foreningen er vært ved en middag med der består af flæskesteg med tilbehør. Tilmelding til spisningen kan ske på telefon 56791900 eller via et link på foreningens hjemmeside.

Generalforsamlingen foregår tirsdag den 18. marts klokken 19 på Landbocentret i Rønnede, Center Allé 6, 4683 Rønnede

Kommentarer