Sydmotorvejen kortvarigt spærret af færdselsuheld mandag
Rønnede: Ingen mennesker kom til skade mandag aften, da en bilist i en personbil torperede en lastbil på Sydmotorvejen ved Rønnede.
Mandag den 11. maj omkring klokken 18:15 bragede en bilist i en personbil ind i bagenden af en lastbil på Sydmotorvejen ved Rønnede. Det skriver TV Øst.
Ingen mennesker kom til skade ved færdselsuheldet, men personbilen blev voldsomt beskadiget ved sammenstødet, så stumper fra bilen lå over en del af vejbanen.
Politiet spærrede Sydmotorvejen i sydgående retning, så der kunne blive ryddet op.
Kommentarer