Rønnede

Sydsjællandske firmaer inviteres til Tyskland

byraadssalen_roennede

Faxe Kommune: Virksomhederne i Stevns, Vordingborg, Faxe og Næstved kommuner inviteres på fælles kunderejse til Tyskland.

Tirsdag den 20. januar inviterer Business Faxe de sydsjællandske virksomheder til et informationsmøde om at få foden indenfor på det tyske marked.

For langt de fleste virksomheder er Tyskland et oplagt eksportmarked. Men selvom det ligger tæt på Danmark, er det ikke nødvendigvis enkelt at sælge til. Derfor inviteres de sydsjællandske virksomheder med på fælles kunderejse til Tyskland.

Initiativet hedder ExportDirect, og første skridt er et informationsmødet den 20. januar 2015. Her inviteres virksomhederne i Stevns, Vordingborg, Faxe og Næstved til at komme og høre mere om, hvordan de med succes etablerer sig på det tyske eksportmarked. Der vil være foredrag med Tysklandseksperter fra erhvervslivet og eksportkonsulenter fra Væksthus Sjælland.

Det er gratis at deltage i informationsmødet.

ExportDirect er blevet til i et samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd, Næstved Erhverv, Vordingborg Erhverv, Væksthus Sjælland og Business Faxe.

Man kan læse mere om ExportDirect og tilmelde sig til informationsmødet på www.businessfaxe.dk.

Informationsmødet foregår tirsdag den 20. januar fra klokken 12.00 til 17.00 i Byrådssalen, Industrivej 2, 4683 Rønnede

 

Kommentarer