Sydskrænten 54 i Haslev er sendt på tvangsauktion
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/01/retten-620x380.jpg)
BRFkredit A/S har sendt ejendommen Sydskrænten 54 i Haslev på tvangsauktion.
Ejendommen Sydskrænten 54 i Haslev beskrives som et dobbelthus opført i 1982 i røde mursten med fibercement som tagdækning. Huset er i 1-plan med loft. Huset har et samlet boligareal på 85 m² heraf 18 m² overdækkede arealer.
Huset er indrettet med tre værelser, en gang, badeværelse med toilet og brusenichen, køkkenalrum, stue med brændeovn, bryggers og udestue. Udestuen er ikke angivet i BBR. I bryggerset er der adgang til loftet.
På besigtigelsestidspunktet var der følgende hårde hvidevarer; vaskemaskine, komfur med kogeplader, opvaskemaskine og køleskab m. fryser.
På loftet er der påbegyndt renoveringsarbejde samt installeret aircondition.
Opvarmning på ejendommen sker via naturgas og solcelleanlæg. Ifølge ejer er solcelleanlægget 1-2 år gammelt. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at eltavlens frontplade/beskyttelsesplade manglede. Det forventes, at dette er udbedret ved tvangsauktionen. Det er telefonisk oplyst at Energinet forestår køb af evt. overskydende strøm.
Ejendommens udearealer består af en forhave og en baghave. Der er endvidere en mindre terrasse. Ydermere består haven af et træ og lidt anden grøn bevoksning. Der henstår en del affald i ejendommens baghave. Grunden er på 492 m².
Garage på 29 m² er opført i 1984 med træbeklædning med andet materiale som tagdækning.
Ejendommen fremstår som i rimelig stand, dog med lidt slid og ælde. Der må påregnes en smule oprydningsarbejde på ejendommen, da der henstår diverse løsøre på ejendommen.
Ejendomsværdien er sat til 930.000 kroner, heraf grundværdi 299.600 kroner.
Tvangsauktionen afholdes onsdag den 8. februar klokken 11:00.
Kommentarer