Haslev

Syltedronningen holder hof i Paradehuset

Orangeriet og Syltedronningen har slået sig sammen om at skabe en ganske særlig oplevelse for dig på Bondens Marked. 

Lørdag den 30. september afholdes der ’Syltedag i Orangeriet’ i Paradehuset i Gisselfeld Slotspark, som den del af ’Bondens Marked’

I Orangeriets drivhus kan du være med, når Syltedronningen går i værkstedet og demonstrerer, hvordan syltning kan bruges til at lave moderne og velsmagende tilbehør til alle måltider. Her kan du lære om stedbundne og årstidsbestemte frugter og bær, der findes i og omkring Gisselfeld, og du vil se, dufte, høre, smage og mærke, hvordan de på naturlig vis kan forvandles til hjemmelavede delikatesser. Der vil være rigeligt med smagsprøver og alle får en overraskelse med hjem.

Se med når der syltes hele frugter som Pærer, Æbler og Blommer. Når Kræger, Slåen og Havtorn bliver til spiritus. Og når Brombær fra de levende hegn råsyltes til lækre desserter.

Pris inklusive entré til Bondens Marked, Sylteværksted samt overraskelse er 225 kroner.

Der er to hold lørdag den 30. september:

  • Hold ’Guldborg’ fra klokken 10.30 til 12.00
  • Hold ’Pigeon’ fra klokken 13.00 til 14.30

Bemærk – stærk begrænset plads – Book plads i dag via mail: gardengossip@paradehuset.dk

Kommentarer