De Syngende Gymnaster klar til 2019
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2019/01/Syngende-gymnaster-e1547128670765-620x350.jpg)
De Syngende Gymnaster ønsker alle et godt nytår.
Gruppen er på banen med optræden på diverse plejehjem, dag- og ældrecentre m.m., fortrinsvis i Faxe Kommune, hver onsdag eftermiddag fra ca. kl. 14.00 og et par timer frem indtil 1. maj, hvor der holdes pause indtil september.
Gruppen består af 13 personer fra Haslev TTs ældreidræt – 1 trompetist, et mandskor, fire syngepiger og en solist – og leverer sange, som de ældre kan synge med på. Der tages ikke noget for selve den musikalske optræden, kun et mindre beløb i kørselsudgifter.
Henvendelse om optræden kan ske til Birgit Hansen på tlf. 40718806 eller på mail: birgithansen@outlook.com.
Kommentarer