’De Syngende Gymnaster’ optræder på plejehjem og dagcentre
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/10/syngende_gymnaster-620x316.jpg)
’De Syngende Gymnaster’ har sat onsdagene af til gratis optrædener for de ældre på plejehjem, dagcentre med videre.
Til september starter HTTs ’Syngende Gymnaster’ op igen med gratis optrædener for de ældre på Faxe Kommunes plejehjem, dagcentre med videre
’De syngende Gymnaster’ er en del af HTTs Aktiv Voksen Idræt/ældreidræt. Gruppen består af fire syngepiger og en solist der bakkes op af et mandskor, en trompetist samt en sprudlende pianist, der både kan spille på keyboard og harmonika.
Gennemsnitsalderen på ”De syngende Gymnaster” er 76 år og de optræder med kendte sange, som alle kan synge med på.
’De syngende Gymnaster’ skal ikke have penge for at optræde, men de vil gerne have deres kørselsudgifter dækket.
Hvis lokale plejehjem eller dagcentre med mere skulle have lyst til en hyggelig onsdag eftermiddag med ’De syngende Gymnaster’ kan man kontakte Birgit Hansen på telefon 4071 8806.
Kommentarer