Rønnede

Synspunkt: Kodeks for kommunens forvaltning

debat_logo

Jeg ser af den fremlagte dagsorden for næste møde i Økonomiudvalget, at kommunaldirektøren indstiller til drøftelse af den nye rapport fra det såkaldte Bo Smith Udvalg om forvaltningsapparatet og folkestyret.

Indsendt af Flemming Duus Mathiesen, Møllevej  54, Kongsted

Som bekendt er denne rapport udarbejdet i regie af DJØF, som er den faglige organisation primært for jurister og økonomer.

For nogen tid siden fremlagde den nye Venstre regering  ved Finansminister Claus Hjort Frederiksen imidlertid nogle klare og enkle kodeks punkter for embedsmænd og centraladministration.

Finansministerens klare enkle 7 punkter er optrykt som et underbilag til DJØF rapporten, som kommunaldirektøren i sin sagsfremstilling efter min opfattelse lidt for snævert tager udgangspunkt i.

Der kan derfor være behov for klarheds skyld at fremhæve de 7 punkter fra finansministeren.

Ifølge Finansministeren er der 7 centrale pligter som skal efterleves:

1. Lovlighed
2. Sandhed
3. Faglighed
4. Udvikling og samarbejde
5. Ansvar og ledelse
6. Åbenhed om fejl
7. Partipolitisk neutralitet

Dette er i al sin enkelhed de 7 pligter, som jo også i princippet må have gyldighed for en kommunal forvaltning som Faxe med borgmesteren som øverste formelle ansvarlige.

Det bliver spændende at følge hvorledes Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen konkret vil følge op på dette for Faxe Kommunes vedkommende.

I princippet skulle det eksisterende organ med Borgerrådgiveren i nogen grad kunne agere i problemtilfælde; men erfaringerne er ikke entydige her.

Behovet forekommer at være klart tilstede for forbedringer i Faxe Kommune – i hvert fald set ud fra de triste erfaringer jeg selv og andre borgere i Kongsted konkret er blevet mødt med fra forvaltningen

Kommentarer