Haslev

Syv DM medaljer til HTTs tampolinspringere

Arkivfoto

I lørdags vandt Haslev TTs springere fem ud af otte guldmedaljer, samt en sølv- og en bronzemedalje

Haslev TTs springere har været til årets første DM-stævne i trampolinspring, der blev afholdt lørdag den 3. marts i Lundtoftehallen, på Ravnholmvej i Kgs. Lyngby.

Her dystede henholdsvis Under 12 år og Under 14 i såvel individuel som synkronspring.

12 årige Lucas Cheung vandt 3 DM-guldmedaljer og en bronzemedalje. I U-12 rækken vandt han både den individuelle række og i synkronspring sammen med Mathias Højby fra Greve. I U-14 rækken vandt han en guldmedalje i synkron sammen med Benjamin Kjær, HTT og en bronzemedalje i den individuelle konkurrence.

Alexander Lundgren blev nummer 5 og Joah Cheung blev nummer 9 i den individuelle U 12 række.

Benjamin Kjær, HTT vandt sølv i den individuelle konkurrence i U-14 rækken efter Ben Pakes fra Odense.

Også pigerne klarede sig flot. Sara Lindahl vandt både den individuelle titel og synkron sammen med Anna Fog. Xenia Cheung blev nummer 5 og Anna Fog nummer 7 samt Nanna Peetz nummer 14. Og endelig var Xenia og Nanna sølle 1/10 point fra at vinde bronze i synkron.

HTT har dermed vundet imponerende 451 DM-titler, siden det første DM i 1971.

 

Kommentarer