Taekwon-Do Graduering søndag
Haslev: I strålende solskin var der graduering på Herfølge Taekwon-Do Skole for 31 Taekwon-Do udøvere fra Haslev, Herfølge og Glostrup.
Søndag den 25. september var der graduering på Herfølge Taekwon-Do Skole for 31 Taekwon-Do udøvere fra Haslev, Herfølge og Glostrup.
Fra nybegyndere, der skulle til deres første graduering for at få et hvidt bælte med gul streg, til øvede, der tog sidste skridt på vejen inden det sorte bælte, var der på alle niveau spændte og glade børn og voksne klar til at fremvise resultatet af timers træning. De 31 graduanter blev bakket op af de fremmødte forældre og trænere, der alle var med til at gøre det til en god og dejlig dag for alle.
Som den eneste fra Haslev var Pauline til sin første graduering til hvidt bælte med gul streg. Pauline lavede en fin graduering hvor hun udviste stort fokus og ro. På billedet ses hun i en hestestand i gang med et slag til solar plexus. Ved gradueringen, skal eleverne vise teknikker og taeguek (serie af teknikker), der passer til det enkelte niveau.
– Denne første graduering har, ligesom de andre gradueringer, en helt særlig betydning. Når du starter til Taekwon-Do er du et frø i den frosne jord (det hvide bælte) og du har iboende kræfter og evner, der venter på at blive vækket. Når du dygtiggør dig og kan blive gradueret til det hvide bælte med gul streg, er det et symbol på solen, der vækker frøet i den frosne jord, fortæller SBN Jimmy Nakel fra Haslev Taekwon-do Skole. Og han afslutter:
– Stort tillykke til alle med de nye bælter – og har du lyst til at træne med, trænes der mandag og onsdag i kælderen under Privatskolen.
Kommentarer