Der er tæt på udsolgt til Faxe Messen 2016
Faxe: Der er kun få ledige stadepladser tilbage til årets udgave af Faxe Messen i Faxe Hallerne i slutningen af oktober.
I weekenden den 29. og 30. oktober 2016 afholdes Faxe Messen for 5. år i træk. Traditionen tro vil der være små korte indslag med forskellige typer underholdning.
På messen er der gjort plads til 83 attraktive stande, fordelt over den store sportshal, gymnastiksalen, forhallen og ude foran hovedindgangen. Og der er kun få ledige stande tilbage.
– Vi skal have en rigtig købsfest – og du kan blive en af hovedattraktionerne denne dag med en standplads, udtaler messearrangør Eva Petersen fra Multi Messerne.
Faxe Hallens cafeteria har åbent under hele messen, og byder udstillere og besøgende velkommen i cafeteriaet.
Sidste år kiggede 8000 lokale købeglade gæster forbi. Og messearrangøren forventer endnu flere i år.
Der er gratis entre og parkering.
Køb en standplads
Man kan læse mere om priser og bestille standpladser på Multi Messernes hjemmeside. Man kan kontakte messearrangør Eva Petersen på telefon 29 40 65 15, hvis man vil vide hvilke stande der er ledige.
Kommentarer