Haslev

Tag med naturvejleder i skoven

På søndag den 9. september kan du tage på udflugt med Faxe kommunes naturvejleder og Danmarks Naturfredningsforening på Naturens Dag. Det er kl. 14 til cirka 16.30.

Mødestedet er parkeringspladsen ved Villa Gallinavej 14 – herefter går man samlet til Paradishaven.
Medbring gerne selv forfriskninger til pauserne.

Louise Villumsen og Asger Søgaard Jørgensen vil guide turen rundt i haven og omkring Svenskekløften og Louise har forberedt aktiviteter for børn og barnlige sjæle, undervejs på turen.

Paradishaven er anlagt helt tilbage i 1813 og indeholder mange eksotiske træer og planter. Svenskekløften er en op til 25 meter dyb slugt med en lifligt klukkende bæk i bunden. På turen vil der blive fortalt om dannelsen af det flotte landskab, skoven, og de mange spændende planter.

I 2018 er temaet ”Bevægelse i Naturen” og derfor anbefales lukket fodtøj til klatring og balancegang.

Kommentarer