Tag Østbane-toget hjem fra julefrokosten
Nætterne efter de tre julefrokostfredage er der indsat ekstra nattog på Østbanen.
Nætterne efter fredagene den 2., 9. og 16. december indsætter Lokaltog i Region Sjælland også i år julefrokosttog på Østbanen, så julefrokostgæster kan lade bilen stå og tage med toget. Togene standser ved samtlige stationer og trinbrætter.
Man kan downloade køreplanerne (pdf) for julefrokosttogene fra www.lokaltog.dk
På 110R Køge-Faxe Ladeplads er der indsat to ekstra afgange klokken 01.28 og 03.14 fra Køge mod Faxe Ladeplads. Julefrokosttogene fra Faxe Ladeplads mod Køge kører klokken 00.17 og 02.17.
På 210R Køge-Rødvig kører der ekstratog klokken 01.28 og 03.14 fra Køge mod Rødvig. Julefrokosttogene kører fra Rødvig til Køge klokken 00.06 og 02.16.
Det koster ikke ekstra at køre med julefrokosttogene.
Kommentarer