Taget på Torvet med amfetamin

Haslev: En 31-årig mand fra Ørslev blev natten til fredag taget med 1,35 gram amfetamin på Torvet i Haslev
Natten til fredag lidt før 3, fik politiet et opkald fra nogle unge, der fortalte at der var uddelt nogle slag mellem to grupper af unge ved Bykroen. Da politiet ankom var der intet spor af de unge.
Men på Torvet fik de øje på en fyr der udviste mistænkelig adfærd, som det hedder på politisprog. Han stak nemlig af da han fik øje på politiet, som dog hurtigt fik fat i ham. Ved visitationen dukkede der 1,35 gram amfetamin op og nu kan manden se frem til en hilsen fra Politidirektøren.
Kommentarer