Haslev

Tak for Stafet for Livet i Haslev

stafet_for_livet

Debat: Som deltager i dette fantastiske arrangement ”Stafet for Livet” i Haslev, vil jeg gerne udtrykke min store tak til alle i arbejdsgruppen med Niels Houmann i spidsen for dette store arbejde I har udført.

Indsendt af Claus Kronborg. Skoleleder LOF Haslev

Det var en fornøjelse at deltage. Alt fungerede og intet var overladt til tilfældighederne. Som deltager var der styring på alt og det var en fornøjelse at deltage i dette fælles projekt. Det har naturligvis kostet mange frivillige timer og en utrolig koordinering, men når man ser resultatet, så kan vi sige – sammen er vi bedst.

Det var en fornøjelse at deltage hvor alle var frivillige og gjorde noget ud over det sædvanlige. Det var netop en dag, en nat, en fælles kamp.

Det regnede dog lidt, men når ”fighterne” er gået gennem deres udfordringer, kan vi andre som støtter op, naturligvis gå gennem lidt regn og mudder. Det er jo intet i forhold til hvad fighterne har været igennem. Det gør vi gerne igen fremover og til næste år igen.

Det er vigtigt at deltage og ikke mindst støtte op om ”Stafet for Livet” idet det skal give håb om, at vi en dag kan komme så langt, hvor kræften er en sygdom, der kan helbredes og måske til at leve med. Det er vigtigt at vi står sammen om dette og kan hjælpe forskningen med støtte og midler.

Tusinde tak fordi styregruppen med alle dens frivillige gik foran og skabte rammerne, som vi andre deltagere og fightere skulle udfylde.

Tillykke med den fantastiske indsats, det fine resultat og de smukke rammer der blev skabt.

Foto: Stafet For Livet Haslev

Kommentarer