Tak for de mange tips om mobildækningen
– Det var en stor hjælp i vores bestræbelser på at sikre den bedst mulige mobildækning i kommunen. Derfor vil jeg gerne sige tak til alle for jeres bidrag. Det er godt at vide, at borgerne bakker op og melder hurtigt tilbage, når vi som kommune har brug for input, siger borgmester Knud Erik Hansen.
Alle input blev lagt på et kort, så man kunne danne sig et overblik over mobilhullerne i kommunen. Dette kort havde borgmester Knud Erik Hansen, kommunaldirektør Thomas Eriksen og centerchef Ib Østergaard Rasmussen, Center for HR, Økonomi & IT med på et møde med repræsentanter fra telebranchen.
De tog godt imod kommunens samlede bidrag til at afdække mobildækningen, og de tog kortet med sig for at foretage egne analyser og undersøgelser.
Det videre forløb byder på et nyt møde i november .
Kort over borgernes oplevelse af mobildækningen i Faxe Kommune (pdf)
Kommentarer