Kultur

Tamra Rosanes gav publikum en nærværende oplevelse på B&W Café

Fans af countrydronningen Tamra Rosanes var på plads torsdag aften på B&W Café i Haslev til en udsolgt koncert med den populære kunstner, så der var fyldt godt op i caféens hyggelige lokaler.

De mange gæster blev da heller ikke skuffede, og stemningen var i top fra starten. En veloplagt Tamra Rosanes leverede en smuk buket af både nye og ældre sange og fortalte også lidt om sit liv som musiker og sanger.

Koncerten var en del af hendes 50 års jubilæums turne som her i efteråret rejser rundt til spillesteder over hele landet. Haslev har så været så heldig at være et stop på vejen. Tamra Rosanes sang hits fra hele hendes karriere, blandt andet : “Would You Lay with Me”, “Rub It In”, “I Just Wanna Dance with You” og “Breathe Again”.

Bandet på kocertturneen består af Morten Wittrock (keys), Søren Bøje (guitar, mandolin og lap steel) Kaspar Lindhardt (bas), John Chipmann (trommer) og naturligvis Tamra Rosanes (sang, guitar, ukulele, violin og harmonika), alle meget dygtige musikere og det hele mundede da også ud i, at publikum havde en rigtig dejlig aften og en god oplevelse med sig hjem.

B&W Café har indretningsmæssigt fået er løft, idet der er blevet opsat ny belysning, så lokalerne nu er endnu mere stemningsfulde end tidligere.

Kommentarer