Tamra Rosanes optræder i HUSET i Faxe Ladeplads
Danmarks ukronede country-dronning Tamra Rosanes kigger forbi HUSET i Faxe Ladeplads torsdag den 4. maj.
Torsdag den 4. maj klokken 19.30 optræder Danmarks ukronede country-dronning Tamra Rosanes i HUSET på Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.
Med charme i både udseende og stemme- og amerikanske rødder og Nashville inspiration er Tamra Rosanes om nogen garant for den helt rigtige country stemning.
Tamra optræder ofte som solist, men denne aften i HUSET har hun en super-guitarist med i saddeltasken. Indtil nu en ’hemmelig’guitarist, men rygter bag scenen fortæller, at det denne aften bliver Noah Rosanes, Tamras søn, der har skabt sit eget renomme som guitarist, producer og komponist og desuden kører Noah teambuilding med musik.
Det bliver helt sikkert en forrygende countryaften. Tamra Rosanes har igennem en 30 årig karriere med amerikansk country og folkemusik fået et indgående kendskab til de historier og traditioner, der gemmer sig bag den varierede amerikanske sangskat.
– Det er religiøse sange, sange om krig og kærlighed, old time traditional, mountain music, railroad songs, worksongs, union songs, sea shanteys, cowboy songs, spirituals, blues, protest sange fra 60’erne og helt frem til vore dages musik som er inspireret af fortiden, siger Tamra Rosanes og hun fortsætter:
– Vi spiller foruden egne sange, country klassikere fra både mit repertoire og fra rockabilly sangskatten, og også helt nye sange fra min kommende album ’A Divided Heart’, og så, – selvfølgelig, kendte amerikanske folkesange som folk kan synge med på.
Det bliver en fantastisk Country-aften med en gudsbenådet sanger og sangskriver – så køb et sæde inden det er for sent.
Billetter kan købes hos Frederiks Villa, Frederiksvej 1 i Faxe Ladeplads og skulle der være enkelte tilovers, ved indgangen i HUSET.
Kommentarer