Tanke skal udskiftes på OK-station
OK Plus på Køgevej i Haslev går i uge 22 i gang med en rutinemæssig udskiftning af tankstationens nedgravede tanke. Det betyder, at benzin- og dieselstanderne vil være lukket i den periode, renoveringen står på
I forbindelse med en udskiftning af nedgravede tanke hos OK Plus på Køgevej i Haslev lukker anlægget helt ned for både diesel og benzin i perioden,” siger Vagn Andersen, som er stationsleder for OK Plus på Køgevej.
Butik er fortsat åben
Alt i alt betyder renoveringsarbejdet, at kunderne ikke kan tanke fra mandag 28. maj og cirka en måned frem. Stationslederen pointerer, at OK Plus butikken på Køgevej er åben trods udskiftningen af tankene.
“Vi beklager selvfølgelig den ulejlighed, lukningen giver i perioden og henviser til tankstationen på Lysholm Allé, som det nærmeste alternativ indenfor OK-kæden. OK Plus-butikken på Køgevej fortsætter ufortrødent med at være åben i perioden med alt, hvad det indebærer af fx pakkeshop og øvrige convenience-produkter,” lyder det fra Vagn Andersen.
De nye tanke kan rumme 40.000 liter brændstof, og der bliver blandt andet etableret overvågning af hulrum, sugeledninger og alarmsystem, således sikkerheden fortsat er i top.
Kommentarer