Tankevækkende foredrag på friskolen torsdag

Spjellerup: Friskolen inviterer til et humoristisk foredrag med titlen: „Gå gladere hjem fra arbejde end da du kom!”
Torsdag, den 15. maj inviterer Spjellerup Friskole til et tankevækkende foredrag med Freddy Meyer. Foredraget “Gå gladere hjem fra arbejde end da du kom!” er et underholdende og inspirerende foredrag, der på humoristisk vis forløser et alvorligt emne med et godt grin.
Freddy Meyer vil blandt andet fortælle hvad en “surstråler” er, og hvad “svesken på disken” egentlig betyder.
Han rejser også spørgsmål som:
Hvordan danner vi os et overblik over vores liv og de forandringer der uundgåeligt vil komme til os?
Hvad dræner os for energi – og hvad kan vi gøre for at komme ind i en positiv tankegang og udvikling – hvordan bevarer vi gejsten og rummeligheden til at klare hverdagens udfordringer og forandringer?
Freddy Meyer formår på bedste vis, både at skabe en aften, hvor publikum føler sig godt underholdt, samtidig med at de kommer hjem med noget, som de kan bruge.
Alle er velkomne.
Foredraget finder sted torsdag den 15. maj fra klokken 19.00 til 21.00 på Spjellerup Friskole, Spjellerupvej 33, 4640 Faxe.
Kommentarer