Tasketyv taget på fersk gerning i Fakta i Faxe

Faxe: En 29-årig tyverisigtet kvinde fremstilles i grundlovsforhør efter at hun var blevet afsløret med fingrene nede i en anden kvindes taske.
Onsdag den 27. maj klokken 9.43 blev politiet kaldt ud til Fakta på Torvegade i Faxe, hvor en udenlandsk kvinde blev tilbageholdt af personalet.
Kvinden var blevet afsløret med fingrene nede i en kundes taske. Det viste sig at kvinden, der er 29 år og af østeuropæisk oprindelse, kunne sættes i forbindelse med flere andre tasketyverier, der havde været i forretningen i den seneste periode.
Derfor blev hun anholdt og sigtet for tyveri. Hun bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag, torsdag.
Kommentarer