Rønnede

Taxi Rønnede har købt en Nissan Qashqai

Se billedserie Billedtekst: Vognmand Niels Groth fotograferet med den ny taxi.

Niels Groth og Nellie Proustgaard, der har Taxi Rønnede, har købt en helt ny Nissan Qashqai – den første der kommer til at køre taxikørsel i Danmark.

Ægteparret Niels Groth og Nellie Proustgaard har været indehavere af Taxi Rønnede siden 2011. De har netop købt en helt ny Nissan Qashqai 1,6 hos Poul Michaelsen Automobiler i Køge. Den nye taxi har  en motor på 130 hk og den er fuldt udstyret med alskens teknik.

– ifølge RTT, som monterer taxiudstyr, er det den første Nissan Qashqai j11, der kommer til at køre taxikørsel i Danmark. Men det bliver ikke den eneste.

Haslev Taxi får midt i april og midt i maj i år ligeledes leveret to fuldt udstyrede Nissan Qashqai 1,6 ligeledes fra Poul Michaelsen Automobiler i Køge.

Der har i mange år eksisteret et rigtigt godt samarbejde mellem Taxi Rønnede, Haslev Taxi og Faxebilerne.

– Vi kan transportere 10 pers samlet, da vi også har en VW Sharan med plads til 6 personer, fortæller Nellie Proustgaard.

Man kan komme ud at køre i Taxi Rønnedes en nye Qashqai ved at bestille en taxi på telefon 2616 7192 eller 3014 5523. Haslev Taxi kan kontaktes på telefon 2398 1448.

Kommentarer