Teater for de små på Faxe Bibliotek

Faxe: Faxe Bibliotek inviterer de 3 til 6 årige til en børneteaterforestilling den 28. marts
Fredag den 28. marts klokken 15:00 er der teater for de 3 til 6 årige på Faxe Bibliotek. Teatret Dunkelblaa opfører forestillingen Coyote.
Trommen fortæller:
– Dengang verden var helt ny, fandtes der ikke noget lys. Der var mørke overalt. Dyrene kom kravlende op af jorden: Bison, Hare, Ugle, Mus og den mægtige Ørn… nå ja, og så Coyote.
Akkompagneret af rammetromme, fortæller og spiller Troels Ejsing historien om den gamle Zuni-indianske myte om spillop-mageren Coyote og den store jæger Ørn, der sammen tager ud på en farefuld færd for at finde Sol og Måne.
Gratis billetter kan reserveres og afhentes på Faxe Bibliotek fra fredag den 14. marts
Forestillingen, der varer cirka 40 minutter, opføres fredag den 28. marts klokken 15:00 på Faxe Bibliotek.
Kommentarer