Haslev

Teater for de 5-11 årige på Haslev Bibliotek

guavajagten

Haslev: På næste lørdag kan man opleve børneforestillingen Guavajagten på Haslev Bibliotek

Lørdag den 18. januar klokken 10.00 opfører Fortællekunsten børneforestillingen Guavajagten for de 5-11 årige på Haslev Bibliotek

Guavaer er større end bjørne, med skarpe kløer og øjne, der lyser rødt af ren ondskab. Deres skind er så tykt, at man ikke kan skyde dem med et almindeligt jagtgevær. Man er nødt til at bruge en bazooka!

Jagten på bæstet tager dig med fra storbyens trygge rammer til junglens mørkeste dyb, med uendelig plads til drengestreger, pigefnis og brølende latter.

Kasper Sørensen er manden bag virksomheden Fortællekunsten. Han er professionel historiefortæller. Han har 21 års erfaring med mundtlig fortælling og med undervisning i fortællingens kunst.

Teaterforestillingen varer cirka 45 min.

Gratis billetter kan bestilles og afhentes fra lørdag den 11. januar.

Børneforestillingen Guavajagten kan opleves lørdag den 18. januar klokken 10.00 på Haslev Bibliotek

Kommentarer