Teater for de små på Faxe bibliotek fredag
Faxe: Det Fortællende Teater opfører børneforestillingen Bittebæk på Faxe Bibliotek på fredag d. 10. januar
Teaterforestillingen Bittebæk, der fortrinsvis henvender sig til de fire til otte årige, er en historie om at trodse alt med snilde, om et stort og ærligt hjerte i en meget lille krop.
Bittebæk er meget lille. Alligevel er han til stor irritation for sine store brødre, Per og Poul, og de beslutter at noget må gøres for at skaffe den lille, dumme lillebror af vejen. De går til kongen og beskylder Bittebæk for at prale med at kunne udføre alle mulige store bedrifter, og så må Bittebæk jo af sted ud på det ene farlige eventyr efter det andet. Bittebæk kan ligeså godt give op, men det gør han bare ikke. Og med en gryde som båd og to sleve som årer er man allerede hjulpet godt på vej – ud i eventyret.
Det Fortællende Teater, der blev stiftet i 1996, hører hjemme i København og laver unikke teaterfortællinger for børn, unge og voksne.
Forestillingen varer cirka 40 minutter.
Det Fortællende Teater opfører Bittebæk på Faxe Bibliotek på fredag d. 10. januar kl. 15.00
Kommentarer