Teaterkoncert i Haslev i weekenden
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/11/spotlight.jpg)
Haslev: I weekenden kan man opleve børneamatør-teatret Spotlight opføre teaterkoncerten “Jeg vil elske” på Haslev Gymnasium
I weekenden, d. 10. og 11. december vil børneamatør-teatret Spotlight fra Haslev opføre “jeg vil elske” – en teaterkoncert for børn og voksne, med alt hvad (jule)hjertet kan begære af sang, dans og mimik.
Teaterkoncerten handler om at kærlighed findes mange steder. Den findes mellem kærester, venner, familie og mange andre steder. Desværre glemmer bliver den glemt en gang imellem.De 24 Spotlightbørn vil tage publikum med i jagten på julefreden og juleglæden, og det gør de med 16 kærlighedssange, en masse dans og mimik. “Jeg vil elske” tager publikum med ind i et storcenter lige op til jul, hvor alle folk er meget stressede, og slet ikke glæder sig til jul.
Spotlight, der er Haslevs amatørteaterforening for børn, blev dannet i 1991 og består af 25 unge i alderen fra 6 til 14 år, to instruktører og en meget aktiv forældregruppe. Spotlight er en af Faxe Kommunes cirka 100 godkendte folkeoplysende foreninger.
Der er som sædvanlig mulighed for, at der i pausen kan købes kaffe og lækker hjemmelavet lagkage og muffins til yderst favorable priser.
Billetter á 30 kr. kan købes på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, Haslev, tlf. 56 20 28 20 – og ved døren
Bemærk at Spotlight er rykket op på Haslev Gymnasium, så teaterkoncerterne finder sted i Spotlights lokaler på Haslev Gymnasium, Skolegade 31 i Haslev
- Lørdag den 10. december, kl. 14.00
- Søndag den 11. december, kl. 11.30
- Søndag den 11. december, kl. 14.00
Kommentarer