Haslev

Teenager fortæller om et liv med døden som medspiller

Michelle-2015

Haslev: LOF Haslev indbyder til et foredrag om en teenagepiges liv med døden som medspiller

Torsdag den 29. januar kan man høre en teenagepiges fortælling om et liv med døden som medspiller på Haslev Bibliotek.

Michelle på 19 år står frem og fortæller om sin teenagetid, om hvordan det er at være syg og blive moppet i skolen. Michelle fortæller om mødet med døden og sine oplevelser med skolekammerater og familie samt livet i det hele taget.

Tanker som: Hvordan ser jeg ud? Hvordan ser klassen på mig? Hvor længe vil jeg leve? Skal jeg være donor nu? er tanker som Michelle vil fortælle åbenlyst om nu efter sin sygdom.

Foredraget henvender sig primært til unge samt forældre der har et barn med sygdom tæt inde på livet.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og debat.

– Kom og hør denne gribende fortælling fra en ung teenagepiges liv! siger skoleleder Claus Kronborg og fortsætter:

– Det vil være oplagt for elever og unge eventuelt skoleklasser samt forældre, til at komme og høre denne gribende fortælling,

Billetterne koster 60 kroner.

Man kan tilmelde sig on-line på haslev.lof.dk eller på telefon 4068 6100.

Foredraget foregår torsdag den 29. januar klokken 19.00 i mødelokalet på Haslev Bibliotek.

Kommentarer