Teestrup

Teestrup Forsamlingshus søger en ny vært

teestrup_forsamlingshus

Teestrup: Teestrup Forsamlingshus søger en ny vært, der kan overtage fra den 1. marts.

Forsamlingshuset, der er fra 1883, er et hyggeligt samlingssted ”på landet” med mange glade og engagerede mennesker i og omkring huset, hvilket betyder at det er et af sydsjællands ”pæneste” forsamlingshuse.

Mange mennesker har igennem årene valgt at holde deres familiefester samt mange andre arrangementer.

Forsamlingshusets vært, som gennem de sidste år med stor flid og engagement har drevet forsamlingshuset, ønsker at holde op.

Foreningen søger derfor en ny vært, der har lyst til at fortsætte og udbygge det gode ry, som forsamlingshuset har.

Den nye vært:

  • er faglig uddannet kok, økonoma eller lignende.
  • har en god forretningssans.
  • er initiativrig, samarbejdsvillig og evt. kender lokalområdet.
  • har et godt humør og kan skabe ”glade gæster”.

Forsamlingshuset tilbyder:

  • velholdte og hyggelige lokaler.
  • moderne køkken, hvor der kan tilberedes ”mad ud af huset”.
  • en god ordrebog.
  • faste arrangementer f.eks. bankospil hver torsdag.

Læs også: Ny vært i Teestrup Forsamlingshus

Interesserede kan indhente nærmere oplysninger hos formanden på telefon 2217 8694

Ansøgning med referencer skal sendes senest den 1. februar til Teestrup Forsamlingshus, c/o formand Jørgen W. Nielsen, Vænget 2, Teestrup, 4690 Haslev.

Teestrup Forsamlingshus, der er bygget i 1883, ligger 5 km fra Haslev mod Næstved, på Teestrup Bygade 12, 4690 Haslev.

Kommentarer