Temaaften om ADHD og Aspergers på sundhedscentret

Faxe: Region Sjællands PsykInfo inviterer alle der har lyst til en temaaften om ADHD og Aspergers Syndrom, på sundhedscentret i Faxe.
Onsdag 23. november fra klokken 19.00 til 21.30 er der temaften om ADHD og Aspergers syndrom på Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78, 4640 Faxe.
Når ADHD og Aspergers syndrom følges kan livet blive svært. Typiske symptomer på ADHD er hyperaktivitet, impulsivitet og koncentrationsbesvær, mens Aspergers syndrom kendetegnes ved vanskeligheder ved socialt samspil, behov for struktur, forudsigelighed og ro.
Dette arrangement fortæller om kendetegn, symptomer og muligheder for behandling/støtte og giver inspiration til at håndtere hverdagen og livet med ADHD og Aspergers syndrom.
Arrangementet er gratis men man skal have deltagernummer for at deltage. Man får deltagernummer ved enten at maile til PsykInfo på psykinfo@regionsjaelland.dk, ringe på 70 25 02 60 eller sende en sms 21 78 38 33.
Interesserede kan læse mere på www.regionsjaelland.dk/psykinfo.
Kommentarer