Faxe by

Temaaften om mænds vandladningsgener på sundhedscentret

Kommune afholder en gratis temaaften om mænds vandladningsgener på Faxe Sundhedscenter.

Onsdag den 27. september fra klokken 19 til 21 afholder Faxe Kommune en gratis temaaften om mænds vandladningsgener i forhallen på Faxe Sundhedscenter.

Vandladningsbesvær hos mænd viser sig ofte som hyppig vandladning, slap urinstråle og vandladning om natten. Vandladningsbesvær kan have flere årsager og behandlingen afhænger af årsagen.

Praktiserende læge Morten Winthereik holder oplæg om, hvordan et typisk besøg hos den praktiserende læge foregår med fokus på, hvad vandladningsbesvær hos mænd er, hvad det kan skyldes, hvilke spørgsmål man får stillet af lægen, hvornår det kræver behandling osv. – alt sammen for at vurdere om det er normalt eller om vandladningsbesværet kræver behandling.

Fysioterapeut Camilla Christensen vil efterfølgende fortælle om, hvad man som mand selv kan gøre for at styrke sin bækkenbund. De slappe bækkenbundsmuskler kan give besvær med at holde på vandet i form af efterdryp. Ved at træne bækkenbunden er der faktisk mulighed for at undgå efterdryp og få et bedre sexliv.

Stande

Patientforeninger og aktører vil på temaaftenen stå til rådighed ved stande med relevante tilbud og materialer

  • PROPA-Prostatakræftforeningen
  • Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Faxe
  • Mænd og Kræft M/K i Faxe
  • Kontinenssygeplejerske fra Abena A/S
  • Sundhedskonsulent fra Faxe Kommune

Billetter

Bestil en gratis billet via place2book.dk eller få en billet udleveret i Café Ådalen på Faxe Sundhedscenter. Tilmelding senest mandag den 25. september.

Man kan købe kaffe og kage for 25 kroner. Det bestilles ved indgangen.

Kommentarer