Temaaften om parforhold på Faxe Sundhedscenter

Faxe: Sexolog og familierådgiver Per Lissau inviterer til temaaften om ”Det svære parforhold” på Faxe Sundhedscenter
Mandag den 13. januar inviterer sexolog og familierådgiver Per Lissau til temaaften om ”Det svære parforhold” på Faxe sundhedscenter
Julen er en skøn tid, men desværre afløses den ofte af store problemer i parforholdet. Problemer har måske været undervejs længe, men man har lige villet vente til højtiden er overstået, før man tager stilling til hvad der skal ske. Samtidigt er det næsten ikke til at åbne for tv’et, uden at se forskellige par udtale sig om, hvor svært det er at få et parforhold/ægteskab til at fungere. Bliver vi klogere, eller bare endnu mere forvirrede?
Per Lissau vil på en ligefrem og ligetil måde, give sit bud på hvad der kan gøres, for at få en bedre forståelse for kærligheden og hinanden når –
– Den stormende forelskelse har lagt sig, og man skal finde ud af, om kærligheden kan bære igennem hverdagens trivielle, praktiske gøremål
– Forskelligheden mellem parterne er kommet frem i lyset, og det kan opleves som farligt at være følelsesmæssigt nær et andet menneske. Måske lever man ikke op til den andens forventninger. Det kan også være, at den anden skuffer ens forventninger.
– Små børn melder deres ankomst og vender op og ned på alting
– Sex lige pludseligt bliver besværligt i stedet for fantastisk.
Hvad kan man gøre? Kan man putte praktiske foranstaltninger ned i et parforhold hvor det er følelser der regerer? Mit svar er: ”Ja, det kan man godt hvis man vil, men det kræver at man arbejder med det”
Per Lissau vil tale om de helt basale nære ting så som
- Forskel på mand – kvinde
- Kærlighed og sex
- Kommunikation
- Børn
Tilmelding på telefon 40 62 01 57 eller mail: pli@lissau.com senest fredag den 10. januar 2014
Og husk! Selvom bilen ikke fejler noget, sender vi den da til servicetjek jævnligt. Så mød op, selv om I ikke mener der er problemer. Det kunne jo være, der var et par gode ideer.
Der vil være mulighed for at købe lidt koldt at drikke.
Temaaftenen er gratis og henvender sig til alle uanset alder, om du er gift, i parforhold eller single. Med eller uden børn. Kort sagt alle.
Temaaftenen foregår mandag den 13. januar fra klokken 19.00 til 21.00 på Faxe sundhedscenter
Kommentarer