Haslev

Temaaften om skulderen i Haslev på torsdag

Haslev: Haslev Fysioterapi inviterer til et foredrag om danskernes skulderproblemer på torsdag på Grøndalsvej

Torsdag den 7. februar klokken 19.00 til 21.00 afholder Haslev Fysioterapi på Grøndalsvej 4 A.temaaften om skulderen.

Mange bruger muskulaturen på forsiden af overkroppen mere end muskulaturen på bagsiden af overkroppen, hvilket ofte medfører smerter, dysbalancer og hæmmede bevægelser i skulderen.

På torsdag kan man høre om, hvorfor det raske skulderled har så stor bevægefrihed og hvordan man vedligeholder denne bevægelighed. Tilhørerne vil også lære om hvor relativt lidt der skal til at få genoprettet muskelbalancen på overkroppen.

Interesserede skal tilmelde sig senest den tirsdag den 5. februar på telefon 5631 2660 eller mail@haslevfysioterapi.dk.

Der tages entre. Deltagerne bliver budt på kaffe, the og kage

Temaaftenen om skulderen foregår torsdag den 7. februar klokken 19.00 til 21.00 hos Haslev Fysioterapi, Grøndalsvej 4 A, th. i Haslev.

Kommentarer