Temadag i Æblehaven: Bliver vi syge af sundhed?
Faxe: Tirsdag den 7. februar 2012 er der temadag i Æblehaven med det formål at forbedre livskvaliteten og trygheden i hverdagen
Bliver vi syge af sundhed? Og hvordan får man livskvalitet, tryghed, nærvær samt den rigtige diagnose og behandling i vort sundhedsvæsen. Alle svære spørgsmål som temadagen har til formål at skabe klarhed over.
Temadagen starter klokken 13.30 med en kort velkomst.
Olaf Helios fra Fredericia, indleder herefter temadagen med et foredrag om Fredericiamodellen „Længst muligt i Eget liv”. Et projekt der har revolutioneret plejesektoren, ikke kun i Fredericia, men i hele landet, ikke mindst på grund af de gode resultater.
Regionsmedlem Ellen Manelius vil under overskriften Tryghed i vores Region-Sundhedsaftale, fortælle om hvad den nye sundhedsreform i Regionen betyder.
Herefter vil Mogens Stilhoff, der er formand for Sundhedsudvalget i Faxe Kommune, fortælle lidt om hvad Faxe Kommune kan tilbyde borgerne. Han kommer også ind på hvordan Fredericiamodellen har inspiret til nye tiltag.
Klokken 15.10 er der kaffepause og herefter er der sat god tid af til spørgsmål og debat med tilhørerne.
Klokken 16.20 sluttes temadagen af med et foredrag af Marianne Florman over emnet ”Sundhed – et liv i livet”. Marianne vil tale om: Bryde nogle grænser, Overvinde sine kriser, Finde nogle fælles mål, Gå efter egne mål, Indordne sig under nogle givne rammer samt Samarbejde
Marianne Florman er kendt som Europamester & OL guldvinder i håndbold. Hun har også været vært på DR1’s sundhedsprogram ”Ha` det godt!”
Prisen for deltagelse i temadagen er 50 kroner incl. kaffe og kage.
Temadagen er arrangeret af Ældre Sagen Faxe/Rønnede, Æblehavens Dagcenter og Hjerteforeningen i fællesskab.
Temadagen finder sted Tirsdag den 7. februar 2012 mellem klokken 13.30 og 17.00 i Æblehavens Dagcenter, Nygade 5 i Faxe.
Tilmelding i Æblehavens Cafe eller på Tlf. 56 71 40 40 senest d. 3. februar 2012
Kommentarer