Temaeftermiddag om inkontinens på sundhedscentret

Faxe: Faxe Sundhedscenter sætter fokus på kontinens/inkontinens og inviterer til temaeftermiddag
Onsdag den 14. september fra klokken 13.30 til 15.30 afholder Faxe Sundhedscenter Temaeftermiddag om inkontinens i mødelokale 1.
Cirka 400.000 danskere lider under ufrivillig vandladning (inkontinens). Har du ufrivillig vandladning, når du hoster, nyser eller dyrker sport? Eller kommer dit behov for at komme på toilettet så pludseligt, at du ikke har en chance for at nå det?
Kontinenssygeplejerske Anne-Birthe Holm-Rasmussen og fysioterapeut Camilla B.S. Christensen fortæller om, hvad der skal til for at være tør (kontinent) og hvordan man selv kan gøre en forskel for at forebygge og mindske generne ved inkontinens.
Arrangementet er gratis.
Man kan købe kaffe og kage for 25 kroner, men så skal man tilmelde sig senest den 8. september til daglig leder af Faxe Sundhedscenter Anne-Birthe Holm-Rasmussen på telefon 30 50 37 35 eller e-mail aholm@faxekommune.dk
Kommentarer