Faxe by

Temaudstilling om SILOER i Rollosalen i Faxe

En arbejdsgruppe af kunstnere og designere fra Faxe området, præsenterer en udstilling af værker der omhandler SILOER.

Lørdag den 7. oktober klokken 11 er der fernisering på en temaudstilling med titlen ’SILOER – hadede eller elskede’, i Rollo-salen på Faxe Bibliotek, Rådhusvej 4, 4640 Faxe. Udstillingen åbnes af Marianne Bøyesen, formand for Liv i Ladepladsen, som fortæller om siloernes betydning i det lokale kulturelle landskab.

Kunst & Design, en nyligt stiftet arbejdsgruppe af kunstnere og designere fra Faxe området, præsenterer en udstilling af værker der omhandler SILOER, med reference til Faxe Ladeplads´monumentale vartegn, eller som motiv i designernes / kunstnernes kreative univers.

Udstillerne er; Buuti Pedersen, Charlotte Clante, Denis Virlogeux, Elsebeth Møller, Göran Blomquist og Gunnar Saietz.

Udstillingen er åben på følgende dage:

Lørdag den 7. og søndag den 8. oktober samt lørdag den 14. og søndag den 15. oktober 2017

Alle dage fra klokken 11:00 til 16:00.

Kommentarer