Sjællandsmestre i pigtrådsmusik genopstår
Dalby: Lørdag d. 5. november kl. 20 genopstår pigtrådsorkestret The Gang hvor de sammen med The Shakers, Dixie Dance Band og Purple Flowers går på scenen i Dalby Forsamlingshus
The Gang blev stiftet af fem elever fra Bavneskolen i Dalby i 1963 og de blev sjællandsmestre i pigtrådsmusik i 1966. The Gang blev opløst i 1968, hvorefter brødrene Duelund stiftede Purple Flowers der blev sjællandske mestre i pigtråd i 1968.
Nu samles The Gangs oprindelige besætning, Peter og Ole Duelund, Palle og Gert Gammelmark samt Morten Jensen for at genoplive den legendariske Moon Club for en enkelt aften. Med sig på scenen har de næsten alle fra de oprindelige Purple Flowers. Gæstesolister er bandet The Shaker fra Køge og Dixie Dance Band, begge bands, Ole Duelund også har spillet i.
Billetterne, der kun koster 100 kr. inklusive medlemskort, er til salg allerede nu hos Colorama i Jernbanegade 56 i Haslev samt i kiosken i SuperBrugsen i Dalby. Man skal nok skynde sig for der er kun plads til 180 mennesker.
Se mere her www.moonclub.dk
Kommentarer