Thomas Rathsack besøger Brugsen i Dalby
Dalby: SuperBrugsen i Dalby afholder generalforsamling med efterfølgende foredrag af Thomas Ratsack i Dalby forsamlingshus på onsdag
Onsdag den 28. marts afholder SuperBrugsen i Dalby generalforsamling i Dalby forsamlingshus. Efter generalforsamlingen er jægersoldaten og forfatteren Thomas Rathsack inviteret til at holde et foredrag.
Da Thomas Rathsack udgav bogen ”Jæger – i krig med eliten”, vakte det voldsom debat allerede før bogen var på hylderne. Forsvarskommandoen forsøgte at stoppe udgivelsen, forsvarschefen måtte gå af, da ansatte i forsvaret blev afsløret i at have fabrikeret og lækket en falsk arabisk oversættelse af bogen.
Thomas Rathsack fortæller på spændende og underholdende måde om sine oplevelser som jægersoldat i krigszoner, og om hvad der egentlig skete i forbindelse med udgivelsen af bogen. Thomas er i dag ex-jæger og har i bogen ”Jæger- i krig med eliten” skrevet om sine år i Jægerkorpset. Her fortæller han om at være soldat i frontlinien, om at indfrie sine drengedrømme og om det sammenhold, der er afgørende for succes på slagmarken.
Billetter til generalforsamlingen udleveres i SuperBrugsen i Dalby mod forevisning af medlemskort. Brugsen byder desuden på ostebord og rødvin.
SuperBrugsen i Dalby’s generalforsamling foregår onsdag den 28. marts klokken 19.00 i Dalby forsamlingshus.
Kommentarer