Haslev

Tiden inde for indstilling til priser

Faxe Kommune: Erhvervs- og Kulturudvalget uddeler fra i år fire priser, som skal ses som et skulderklap til dem, der har gjort noget særligt i 2011

Faxe Kommune påskønner initiativ og engagement og anerkender personer, hold med flere, der er med til at gøre en forskel. Derfor uddeler Erhvervs- og Kulturudvalget fire priser, som skal ses som et skulderklap til netop de personer, der har gjort noget særligt i 2011.

Mesterskabsprisen, Ungdomslederprisen, Kulturprisen og Fritidsprisen.

Mandag den 16. januar 2012 er sidste frist for indstilling af personer til de to af priserne, nemlig Ungdomslederprisen og Kulturprisen. Folkeoplysningsudvalget indstiller til Fritidsprisen, som er en nyoprettet pris.

Blandt de indstillede udvælger Erhvervs- og Kulturudvalget en vinder af Kulturprisen, Ungdomslederprisen og Fritidsprisen, dog ikke Mesterskabsprisen, som uddeles til alle, der opfylder kravene.

Prismodtagerne bliver efterfølgende kontaktet af Kultur og Fritid og inviteret til prisuddelingen.

Mesterskabsprisen, Ungdomslederprisen og Fritidsprisen bliver uddelt ved et særskilt arrangement. Kulturprisen uddeles i tilknytning til et byrådsmøde eller et kulturelt arrangement.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte Camilla Holck-Clausen, Kultur og Fritid – camh@faxekommune.dk – tlf. 56 20 37 33

Kommentarer